Velkommen

Du sidder med min nye blog, hvor jeg løbende vil udstille mine malerier

Jeg arbejder med acryl på lærred, lag på lag og ofte tilsat oliekridt, tusch, lak og andre effekter. Mine redskaber er primært pensler, spatler, fingre og svampe.

Når jeg starter på et helt blankt lærred, har jeg altid en ide, som jeg arbejder udfra. Undervejs opstår former og farvekombinationer mere eller mindre ubevidst og billedet skifter næsten altid udtryk mange gange, før det er helt færdigt.

Resultatet er abstrakte, farverige og glade malerier med et tvist af noget skævt  måske en lille sjov figur eller andet finurligt.

Jeg inspireres af alt muligt, lige fra mine børns fantasifulde tegninger til årstidernes skiftende farvekombinationer, mennesker jeg møder og ting jeg ser.
Tag en tur på bloggen og nyd mine billeder  jeg håber det bliver en god oplevelse.
Du er velkommen til at kommentere eller stille spørgsmål.

Jeg udsmykker private hjem eller virksomheder. Jeg sammensætter udstillinger tilpasset den enkelte virksomhed, kunstforening, butik eller det kontor som ønsker kunst på væggene, til glæde og inspiration.
Jeg håber du kan lide hvad der er på siderne.

Kontakt mig gerne, hvis du ønsker en udstilling eller skal bruge et billede til et rum i hjemmet.